Down Under

Ja det lyder jo lidt anderledes – og er det på mange måder også. Det er næsten ikke til at forstå. Vi er på den anden side af jorden – selv om vi fløj ufattelig langt og krydsede Himalaya bjergene og noget af Stillehavet inden vi landede, så fatter jeg det ikke helt. Som om vi ligesom burde hænge op ned… Alt mærkes helt normalt. Særligt efter at jetlaget er overstået og hverdagen begynder at melde sig.

Hvad laver vi egentlig her nede er der måske nogen der tænker? Kenneth er kommet på skolebænken igen – her er intensiv undervisning, en god blanding af teori og praksis. Underviserne er tidligere udsendte MAF piloter. De ved hvad de laver og lærer det villigt videre til Kenneth og de andre piloter i træning. Hvordan håndterer man nødsituationer når man er ene pilot i flyet? Hvordan vender man flyet når man ikke har luft nok til at komme op over bjergkammen? Hvor tæt på bjergene må man flyve? Hvornår er grusbanen for blød til at man kan lande? Hvad gør man når landingsbanen er fuld af kreaturer og legende børn? Der er mange spørgsmål at forholde sig til – det er bestemt ikke for sjov vi lige er taget et smut til Australien inden afrejse til Madagaskar. Dag for dag går det mere og mere op for mig, her trænes afgørende færdigheder for en kommende MAF pilot. Jeg kigger med skarpe øjne på Kenneth og siger ”hør nu godt efter!” Nu er det virkelig ved at være alvor. Og jeg kan slappe helt af. Ørene er skarpe og villigheden til indlæring er stor. Her er ikke ingen som sover i timerne. Lige pludselig kommer det hele tæt på. I nær fremtid sidder piloten alene i flyveren – på Madagaskar, så det er bare med at følge med.

Og hvad med vi andre? Hvad laver vi? Vel. Efter at have skruet noget ned for ”hjemmeskole” ambitionerne, så kan jeg vel kort og godt sige, at vi er her bare. Vi skal jo ikke nå noget – og hvor er det skønt! Vi har ikke travlt med at komme ud af døren – og heller ikke med at komme ind igen for den sags skyld. Vi nyder at slippe for flyverdragter, huer og vanter – og trække blot i det mindst varme stykke tøj vi ejer, for her er virkelig varmt! Og her bliver det hele vendt lidt på hovedet – vi trækker indenfor i solskinnet for at lave puslespil, læse, bygge med Lego og spille IPad. Når der regner løber vi ud og spiller bold og cykler. Vi går gerne tur, og oplever verden. I går mødte vi 10-15 små kenguruer! Ungerne løb dem i møde, og så hoppede hele flokken afsted. I dag fandt vi et klatre træ, og et firben sneg sig op ad Williams shorts. Vi fandt et ”kæmpeflaggermus” kadaver – og kikkede på maddikerne der åd. I morgen går vi tilbage igen og leder efter et færdig renset kranium. Nå ja, så fandt vi også en palme og en kokosnød. Nødden tog vi med hjem, åbnede, smagte på mælken og kokoskødet indeni. Her den anden dag fandt vi også et skønt sted, hvor vi kunne købe Milkshakes – bestemt ikke sidste gang vi lander der!

Og så var det lige det der med at lære engelsk. Vi øver – og det er ret spændende. Alt vi møder får engelske ord. Forhåbentlig sidder noget af det fast. Vi lærer engelske sange, bogstaver og tal – vi møder også rigtig mange mennesker, og alle snakker engelsk. Inden længe begynder i hvert fald vi voksne at tænke på engelsk og kommer næsten til at lede efter de danske ord. For drengene er det også et spørgsmål om at finde tegnsproget frem – og den ordløse leg. Her er flere piloter i træning fra mange forskellige lande. Børnene mødes og leger, kigger på hinanden – vinker og siger kom. Det er lidt svært, men er all begyndelse ikke det? Sophia kalder ”piger” og vore små naboer dukker op. Hun tager dem i hånden og siger ”løb” og ”hop” og så leger de. Australske børn kan altså godt forstå dansk. Og sidst, men ikke mindst, så har vi jo hinanden. Hvor er det et privilegium at få lov til at tilbringe så meget tid sammen med sine børn! Godt nok skændes søskendende eftersigende hvert 5 minut – og det lever William, Zander og Sophia vist ret godt op til – men hvor nyder de også bare virkelig hinandens selskab og finder på skøre lege på trods af et meget begrænset udvalg af legetøj. Der skal ikke altid så meget til – en ”kikkert-køkkenrulle” og lidt solcreme-striber på kinden, og så er vi både indianere og sørøvere på en og samme tid!

2 meninger om “Down Under”

  1. Dejligt at I falder til – alle sammen!
    Men I er stadigvæk savnet herhjemme – i kulden – og det er af både børn og forældre.

    En hilsen til hele familien fra nr. 2.

  2. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️, det er bare skønt at læse om jeres oplevelser!!!! J’ aime❤️? Hils herfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.