“Mora, mora”

Vi er nu godt igang med uge 3. Det føles som meget længere siden vi forlod kolde Danmark. Måske fordi der hele tiden er nye input, oplevelser og sanseindtryk som lige skal fordøjes, bearbejdes og sorteres. Som for eksempel den første indkøbstur.

Læs videre ““Mora, mora””

Wow!

Så gik der en uge knap og nap. For en uge siden løb vi forvirret rundt i vores ret så tomme hus og fik pakket det sidste. Vi talte timer til afgang – som var ubarmhjertige 02.30 søndag morgen. Børnene blev puttet fuldt påklædt. Vi fik ikke til ret meget søvn den nat. De sidste kufferter blev pakket. Vi måtte kapitulere og lavede en ønskekasse til det vi ikke havde plads til – måske kommer der gæster på et tidspunkt, som har lidt ekstra plads i kufferten.

Huset blev tømt, men det lykkedes kun lige – og kun ved hjælp af familie, naboer og venner, der kiggede forbi og gav en hånd med. Torsdag inden afrejse var vi ved at køre møbler væk. Vi havde travlt og lige pludselig skete det, der ikke måtte ske – en anhænger løb løbsk ned af vores indkørsel. Det larmede. Sophia blev bange, men heldigvis ikke ramt. Mor stod i midten, mellem bil og anhænger. Foden blev mast. 5 timer på skadestuen. Røntgen. Ventetid. Nogle timer frygtede vi et brud. Udsat afrejse… Men miraklernes tid er åbenbart ikke forbi – og vi kørte hjem ved midnat med en tyk og hævet fod og en stor bule i hovedet –fejrede med Burger King mad. Igen grund til at udsætte afrejse! Tusind tak til alle jer, der kom og hjalp. Vi var ikke nået i mål uden jer. Krykker og flyttekasser er en dårlig kombination, ingen tvivl om det!

Læs videre “Wow!”

Ude godt – hjemme bedst!

Men hvor er ”hjemme” når alt der skaber hygge og hjemlige rammer er pakket i en container der lige nu gerne skulle følge med Maersk gennem det røde hav til Madagaskar, og huset i øvrigt er solgt? Når sengen er væk, billederne pakket ned, lamperne fjernet og legetøjet uden for rækkevidde? Der står en skal tilbage, og lige om lidt flytter nogle andre ind.

Advokaten, der skulle godkende hussalget studsede lidt over den hurtige overtagelse. Kan det virkelig passe at køber flytter ind om 14 dage? Det må være en fejl. Nej, den er god nok, kunne vi bekræfte. Det kunne ikke passe bedre. En stor og vigtig brik faldt på plads i nat, da de berømte 6 dages venten var over. Nu er der ingen vej tilbage!

Hjælp, hvad har vi gjort?! Tænk at sælge vores drømmehus! Flytte til Madagaskar! Det er da lidt skørt – men også vildt spændende og ret fantastisk at opleve, hvordan det hele flasker sig og ser ud til at falde i hak. Jeg er taknemlig!

De sidste 6 dage har Kenneth og jeg været i Ashford, syd for London. 6 nætter uden afbrudt søvn gør underværker, men det var nu ingen ferie. Vi var på et såkaldt orienterings kursus – og I kan være helt sikker på at vi er kommet tilbage fuld af orienteringer, nogle ret spændende af slagsen. For eksempel; hvad gør vi når barnepigen spørger om hjælp til nevøernes skolepenge? Når vagten, der passer på porten omkring vores hus gentagne gange falder i søvn? Eller politiet uddeler ”bøder” for trafikforseelser, der ikke har fundet sted? Vi havde mange interessante diskussioner og overvejelser krydret af flere ret så erfarne MAF medarbejderes mange spændende historier fra felten. Helt ærligt så dukket der flere ret så spektakulære tilfælde op som jeg overhovedet ikke havde tænkt på kunne finde sted. – jeg er måske også en anelse naiv. Og det bliver jeg nok ved med at være, men i det mindste er jeg nu bedre klædt på til at håndtere den virkelighed, der allerede om skræmmende 7 dage trænger sig på.

Vi fik også skrevet under på alskens uhyggelige ”in case of emergency” papirer, hvilket også gav anledning til en række overvejelser, der måske hører pensionisttilværelsen til. Men som notaren klogelig fik sagt da vi oprettet testamente, ”nu behøver I ikke tænke mere over den sag”. Det var der sådan set heller ikke tid til. Lige midt i det hele fik vi besked om at arbejds- og indrejsetilladelse er blevet udstedt – så nu er det bare med at få pakket kufferten! Eller dem alle 10 rettere sagt. Gad vide hvordan vi skal komme igennem tolden på Madagaskar ved midnatstid med 3 trætte unger, 10 kufferter, 3 autostole og 5 stk. håndbagage… Mon ikke også der findes en løsning på det.

Og så var der lige det der med hjemme. Jeg har tænkt meget over hvor hjem er. I efterårsferien var vi hjemme ved mormor og morfar i Norge – også selv om mit barndomshjem for længst har fået ny ejer. Lige nu er vi hjemme i Sørup – og lige om lidt rejser vi hjem til Madagaskar. Hjemme for mig er sammen med dem vi holder alder mest af. På søndag siger vi farvel og på gensyn til mange af jer, der er hjem for os. Det bliver svært, men heldigvis tager jeg de fire vigtigste med mig – og sammen er vi klar til at skabe os et nyt hjem på Madagaskar.