”Jeg savner Thea, Mette og Jessie…”

… siger Sophia næsten dagligt. Heldigvis som regel med et smil på læben. Hun har et ark med billeder fra børnehaven i Danmark som hun kigger på, og hun taler tit og ofte om sin elskede børnehave. Hun er klart den af os, der taler mest om venner og familie fra Danmark og Norge. Der er dage, hvor jeg tænker – holder hun dog snart ikke op! Men måske er det godt nok, at der i det mindste er en af os, der kan finde ud af at sætte ord på det savn vi alle sammen oplever. For selvfølgelig er der nogen og noget vi savner alle sammen.

Zander synes her er lidt beskidt. Han savner det ”rene” Danmark – foruden sine kammerater og bedsteforældre. William savner sin klasse og ikke mindst sin lærer og pædagogerne fra SFOen. Han savner ikke rugbrød og leverpostej! – hvilket vi andre slet ikke kan forstå. Kenneth savner helt klart en god udrykning med brandbilen og fællesskabet med brandkollegaerne. Lidt højere effektivitet sådan hele vejen rundt havde han jo nok heller ikke haft noget imod. Jeg ved ikke lige helt, hvad jeg savner mest. Måske muligheden for at ringe til egen læge når børnene er syge? Den nemme adgang til indkøb og kvalitetssikret skole og børnehave? En legeplads, hvor jeg ikke selv skal vurdere, hvilket apparat, der styrter sammen næste gang? Måske en ordentlig internetforbindelse, så vi kunne se live VM i fodbold? Eller er det vennerne og familien, der pt kun opleves via facetime og messenger? Egentlig kan jeg stadigvæk glæde mig over, at vi jo dybest set har alt vi har brug for – blot anderledes. Det er selvfølgelig ikke det samme at drikke en kop the om aftenen med ”mødregruppen” i øresneglen frem for hjemme i stuen, men det er da langt bedre end ingenting. Det er heller ikke det samme at måtte tage på café for at se fodbold i tv – men det er nu faktisk en bedre løsning end at sidde der hjemme!

2018 er valgår her på Madagaskar. Den siddende præsident vil selvsagt gerne genvælges, det er da klart. Så linjerne er trukket hårdt op mellem præsidenten og oppositionens nye kandidat. Det er lidt udfordrende at finde hoved og hale i hvad, der egentlig foregår. Jeg forsøger at læse nyheder, men hvad er gode kilder til nyheder på Madagaskar? Der står i hvert fald ikke meget i danske medier, det er sikkert.

Siden april måned har oppositionen demonstreret. Til at begynde med skød militæret efter demonstranterne, hvilket jo er fuldstændig vandvittig! Militæret har siden trukket sig tilbage – på opfordring fra præsidenten – og forholder sig nu rolig indtil videre. For nogle uger siden blev der arrangeret mod-demonstrationer. Præsidenten vil jo nok gerne vise, at han også har nogle støtter…

Her i udkanten af byen er vi stort set helt uberørt af hvad, som foregår. Vi bliver frarådet at tage ind til centrum, så det må vi have til gode til senere. MAF har også hævet sikkerhedsniveauet, hvilket blandt andet medfører, at vi bliver bedt om at have rigeligt med benzin på bilen og madforråd til cirka 14 dage – alt i tilfælde af optøjer, blokkerede veje og benzinstationer og lukkede butikker. Det er sket før, men lad os nu satse på at vi slipper for det denne gang. Men for en god ordens skyld har vi nu rigeligt med pasta, ris, mel, havregryn og langtidsholdbar mælk i huset, så vi går ikke sultne i seng.

I søndags var jeg til fødselsdag med Zander, hvor jeg mødte fødselarens onkel. Han talte godt engelsk og forklarede villigt, hvilke udfordringer han oplevede Madagaskar stod overfor med hans forretningsmæssige baggrund. Det kan godt virke lidt håbløst, når han forklarer, at det er gået ned ad bakke de sidste 10 år. ”Forretningen går trægt, vi overlever – men det går dårligere nu end før” siger han. Vi sidder lidt stille og betragter børnenes leg. ”Men nu er det håb” siger han pludselig. ”Folket har taget magten” – demonstrationerne i centrum gør faktisk en forskel, de skaber håb – de lokale står sammen og kræver handling, fremgang og ikke tilbagegang… hvor havde det været fantastisk hvis det lykkes! Nå, fortsættelse følger – et eller andet siger mig, at vi kun lige har taget hul på det ”politiske eventyr”, der følger med præsidentvalg på Madagaskar!

Nå ja, så var det lige frøken Sophia, der savner børnehaven. Efter fire måneders børnehavesnak er vi overbevist om, at pigebarnet er klar til at møde det franske skolesystem. Så til september starter Sophia i ”skole” – en lille, hyggelig en af slagsen, hvor der er højt til loftet og god plads til sjov og leg. Skoletasken er pakket og madpakken fuld af klementiner – september kan bare komme an. Men først skal børnene og jeg lige holde to måneders sommerferie – midt om vinteren, med dansk lektier, klementiner, varm kakao, tykke strømper, flotte buske med julestjerner, mørke aftener og ild i brændeovnen. Det skal nok blive godt!

2 meninger om “”Jeg savner Thea, Mette og Jessie…””

  1. Kære alle 5 hvor er det spændende at læse om jeres daglige udfordringer.. Du er hel fantastisk til at fortælle Charlotte, jeg glæder mig til læse brev fra jer og tænker hvor er GUD god at Han har kaldet en dejlig positiv familie til at arbejde på Madagaskar… Kan lige høre en frøken Sofie sige jeg savner min børnehave.. Vi har 2 dejlige piger på 3 og 4, som begge elsker at komme i børnehave ( det er vore søde børnebørn) hos os er der også Ca. 14 g og meget blæstende for tiden, men dejlige lyse aftner… Vi takker for jer og beder om beskærmelse og ønsker jer nogle velsignede dage kh Inger Marie og Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.