Vi er på vej!

Men det tager altså lidt tid endnu. Mura, mura – tag det bare roligt. Vi skal nok nå i mål. Men nogle gange er vejen lang. Mindes da også tydeligt at vi syntes vejen frem mod udsendelse var virkelig lang. Vi ville gerne afsted – nu! Men et skridt ad gangen viser sig som regel at være det bedste. Forberedelser er godt – også selv om det nogle gange tager lang tid.

Vi er stadigvæk på vej, så derfor har jeg ikke ændret titlen på bloggen endnu. Forslag til nyt navn er velkomne, men mon ikke vi altid vil være på vej med et eller andet i vore liv? Måske lidt filosofisk det her. Jeg skal prøve at forklare nærmere.

Nu øver vi os – siger jeg tit til ungerne. Zander er ikke så glad for at give hånd til fremmede og nye bekendte. Vi møder mange nye mennesker – og børnene trækker sig gerne lidt tilbage i starten. Sidste weekend kørte vi på tur. Torsdag den 1. november var en fridag, så det var oplagt at holde forlænget weekend. Vi kørte til Antsirabe – 5 timers kørsel sydpå. Ja, lange køreture er vi ved at være øvet i. Vi skulle bo på en bondegård med en ældre dame fra Schweiz som bestyrer. Goddag og giv hånd blev flittig øvet. Zander var skeptisk.

Vi fik være med til at mælke køer – helt uden robotter! Sejt. Køerne lignede til forveksling danske køer. Jo, den var god nok. Køerne viste sig at være importeret fra Norge – altså deres forfædre. Vi blev enige om at så måtte køerne jo tale norsk! Den norske del af familien følte sig straks hjemme i stalden, på trods af, at det var de malagassiske og franske gloser vi fik øvet mest. Nå, men bondegårdsferie var bestemt en succes. Enkle forhold – men tag over hovedet og vand i hanen, og så en masse køer, høns og gæs – hjemmebagt brød til maden, ost fra ostekælderen, mælk, yoghurt, syltetøj, grønsager – det hele bragt ind fra stald og have. Den største succes var dog ved afskeden, da Zander gav hånd til Betty. Han strålede over hele hovedet! Det duer at øve sig. Det er helt sikkert.

Vi øver os også i ”hvad gør vi når strømmen går” disciplinen. Det er en svær øvelse. Det er ikke særlig rart, og bliver jo nok aldrig særligt sjovt, når strømmen går og der lige pludselig bliver kul sort over det hele. Tæl til ti – og så er mor og far der med en lommelygte! Puha. Vi øver – sluk lige lyset. Lad os prøve at finde lommelygter i mørke. Vi kan jo nok alle huske fornemmelsen af at være bange i mørke, selv om mørke egentlig er ret så fredelig. Problemet opstår jo nok først når fantasien løber løbsk og man kommer til at fantasere omkring, hvad, der måske gemmer sig i mørket… Stop! Tænk på noget hyggeligt. Snart er det jul. Glæder du dig til julekalenderen kommer op? Og mens vi øver os, tænder vi stearinlys – og har fået indkøbt lyskæder på batterier. Vi hygger i de mørke aftentimer – næsten som i Danmark, lige bortset fra temperaturen – som i disse dage ligger behageligt omkring de 25-30 grader. Se det er en bonus vi kan leve med!

Børn skal have lov til at være på vej – og i virkeligheden vel os alle sammen. Det er jo sådan set helt naturligt – øvelse gør mester! Men nogle gange gider vi ikke øve mere. Hold nu op drenge – sid dog stille. Hvor svært kan det være. Tålmodigheden slipper op. Har I endnu ikke lært at sidde stille ved bordet når vi spiser?! Moderen øver sig i at gå… jeg er jo egentlig virkelig privilegeret og har glæden af at tilbringe rigtig meget tid sammen med mine børn. Skønt! Men helt ærligt, nogle dage er jeg vist en bedre mor når jeg går min vej – jeg burde få lavet et skilt. Mor holder pause – ikke til stede – spørg far…

Madagaskar er også på vej – men nogle dage virker vejen til at være uendelig lang og fuld af huller. Læste lige en artikel om udviklingslande. Fremgang i Afrika – Madagaskar sakker bagud… Vi bor stadig i et af verdens fattigste lande. Nøden er til at tage og føle på. Oplevelsen af stagnation og tilbagegang er slående. Lige nu er der valg. 36 kandidater har meldt sig ind i kampen om at blive landets næste præsident. Wow! Sikke en opgave, der venter den heldige vinder. Første runde er overstået. Der tælles på livet løs. To kandidater går videre til næste runde – med mindre én kandidat lykkes at få over 50 % af stemmerne. De øvrige accepterer forhåbentlig deres nederlag med værdighed. Mura, mura. Vi kan ikke andet end at tage det roligt. Vi har købt lidt ekstra ind, så hvis nu det hele går i stå, kommer vi ikke til at sulte med det første. Hverdagen går videre. Børnene er i skole, Kenneth er på vej med personale til et hospital i det nordlige Madagaskar. Og jeg forsøger at tage hul på nogle af mine nye kommunikationsopgaver for MAF Madagaskar. Vi gør hvad vi kan for at gøre bare en lille forskel, for at skabe forandring og fremgang for den enkelte, men mange gange kan det godt ser håbløst ud. Jeg kan godt komme til at miste tålmodigheden over for det politiske Madagaskar. Kom nu ind i kampen! Lad os komme videre – drop nu det korruption. Lad os skabe udvikling! Men jeg ved også godt, at forandring sker ikke over natten. Mura, mura. Jeg trækker lige vejret dybt en ekstra gang. Madagaskar er på vej. Jeg bliver nødt til at tro på, at der er udvikling, fremtid og håb forude. Der er bare rigtig meget, som skal øves først – mange gange – inden vi rigtig får det lært.

8 meninger om “Vi er på vej!”

  1. Hej Charlotte
    Så skønt at læse dine breve.
    Vi er hos jer i tanker og forbøn hver dag 🙂
    Knus og kærlig hilsen til jer alle 5
    Kamma & Arne

    Håber at møde jer når I kommer til DK i 2019

  2. Kære Charlotte og Kenneth, – og jeres 3 dejlige børn!

    Tak for denne herlige beskrivelse af jeres hverdage. Du skriver fantastisk Charlotte. Det bliver nemmere at “følge jer” med din “levende” beskrivelse. Forstår så godt, at det kræver tålmodighed at vente på “forandring”.
    Men jeg er sikker på, at I gør en forandring med det, I har med at gøre.
    Med ønsket om Guds velsignelse, frimodighed og glæde i jeres fortsatte tjeneste.

    Bedste hilsener Helmer Olsen

    1. Tusind tak Helmer. Du må hilse mange gange. Havde været hyggeligt at holde info-møde sammen igen til april/maj.
      Kh Charlotte

  3. Hallo Charlotte, åh, tak for din skønne beretning! Sådan en skøn sund ferie, og Zanders sejr. Og Franske gloser, og landets sprog.. ih hvor Jeres verden er interessant. Tak for beretning om temperaturen- her har vi spist Mortens And den 10. November. Det passer bedst ind i det mørke danske vejr..Sender tak og kærlige hilsner
    Grietje

    1. Selv tak Grietje! Jeg har stadig de små blå bøger med fransk grammatik du sendte til os. Dem kan vi lære noget af endnu. Vi har ikke fået and endnu, men håber det kan lykkes til jul! And er faktisk også et festmåltid her på Madagaskar, så mon ikke det lykkes.
      Kh Charlotte

  4. Hvor er det sejt af jer alle. Hvis jeg var yngre ville jeg også ud og gøre en forskel. Knus fra Hanne

    1. Tak for det, ja det kan bestemt anbefales! Jeg er meget glad for at vi tog springet, selv om det har været en stor mundfuld.
      Kh Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.