Om myrekryb – og hverdagens mange kontraster…

Der bliver hurtig lidt krisestemning når jeg finder ud af, at vores myrefri reol i køkkenet ikke længer er myrefri… regntid betyder af en eller anden grund at hundreder, hvis ikke tusinder af myrer invaderer huset! Særligt køkkenet er hårdt ramt og nu altså også den reol som nænsomt er blevet placeret ovenpå nogle dåser med olie – olien er væk og myrerne har indtaget min mad. Det er ikke første gang det sker. Myrer har det med at finde vej – men helt ærligt! Posen med ristede løg kunne de da godt have ladet være i fred. Salamimadder med ristede løg står højt i kurs – og efterårets gæster var så venlige at medbringe nogle poser fra Danmark, som myrerne altså nu har invaderet! Dårlig stil. Stemningen blev ikke bedre, da jeg på min vej igennem myrerne opdagede at der var en mus, der havde forsynet sig groft af min sidste pakke knækbrød fra Norge…

Her til morgen var der myrer i müeslien. William kiggede ned i sin yoghurt – ekstra proteiner? Forsøgte jeg mig med – ekstra proteiner var svaret! Og så skovlede han ellers yoghurt med müesli (og myrer) ind før han smuttede ud til skolebussen. Jeg burde tage ved lære. Indtil videre har jeg da lært hvad udtrykket myrekryb betyder i praksis!

Men hvis vi nu ser bort fra myrerne – så er vi altså kommet godt ind i det nye år. Februar måned har indfundet sig med lynets hast, og inden længe byder vi en ny lille skoleferie velkommen! Mormor kigger forbi, og det glæder vi os meget til.

Januar måned er gået med at hjælpe en ny familie på plads i deres nye tilværelse. Vi har sagt velkommen til en ny MAF pilot, denne gang fra Australien. Det er sjovt hvordan følelsen af at man ikke længere er den nye dreng i klassen gør noget godt. Vi har lært en masse de sidste par år – og kan forhåbentlig være en god hjælp for vore nye venner. Husk nu at være en god kammeret, får vore børn besked på. De husker heldigvis godt hvordan det var at være ny og ikke kunne et ord fransk, så de giver gerne en hjælpende hånd når de nye drenge har brug for hjælp i skole.

Januar måned bød også på regn! Masser af regn. Det er efter sigende normalt, men vi undrede os da lidt. Dette havde vi ikke prøvet før. Stabilt regn – stort set døgnet rundt. Der faldt virkelig meget regn den uge! Men vi nød det nu egentlig ret meget. Pludselig var det koldt nok til at vi kunne trække i en trøje og et par strømper og nyde en kop varm kakao efter skole – godt nok var det håbløst at tørre sit vasketøj, fugtigheden var ekstremt høj både ude og inde! Men da solen tittede frem og flyverne kunne komme på vingerne igen opdagede vi hurtig, at problemerne i lavtliggende områder var meget mere omfattende end blot at få tørret sit vasketøj. Der blev erklæret katastrofetilstand i de ramte områder. Et ukendt antal mennesker var druknet i de voldsomme vandmasser og endnu flere var savnede, huse blev vasket bort og rismarkerne stod pludselig under vand. Voldsomt vejr rammer hårdt. Fødevaremangel var på agendaen allerede inden oversvømmelserne smadrede rishøsten… det bliver vist ikke bedre i nær fremtid.

Vi havde et hold sygeplejersker på besøg den uge det regnede. Kenneth skulle have fløjet dem hjem til det sygehus, hvor de arbejder – knap to timers flyvning fra hovedstaden. Men det regnede som sagt, og det blev ved med at regne. Alternativt skulle de tage bussen hjem – 48 timer… men nej, efter et par dage med regn blev vejene skyllet helt væk. En uge gik det inden vi igen kom på vingerne og sygeplejerskerne kunne komme på arbejde igen – på et hospital der i øvrigt ligger midt i ødemarken – og gør en kæmpe forskel for befolkningen i en region, der stort set ikke har tilgang til læge og hospital.

Nå, men tilbage til de ristede løg… Den nemme løsning var da lige at smide posen med myrer og ristede løg ud. Ligesom jeg gjorde med de knækbrød musen havde forsynet sig af. Jeg er ikke meget for at smide mad ud – men jeg har mine grænser. I løbet af dagen forsvandt knækbrødene da i øvrigt fra skraldespanden. Jeg var ikke overrasket. Selv en afgnavet pakke knækbrød kan bruges når tilværelsen ser lidt anderledes ud end vores! Det er helt normalt at vores skrald bliver ”sorteret” af mennesker der har tilgang til vores skraldespand – og jeg pakker derfor gerne ”ubrugelig” gammel mad lidt ind, hvis nogen skulle få lyst til de gamle rester… Nå, men det var løgene vi kom fra. De var alligevel for gode til at smide ud – men de var jo fulde af myrer! Heldigvis kunne hushjælpen lige ryste et husmorråd ud af ærmet – hun har det med det. Intet skal gå til spilde. Mad er en dyrebar ressource. Vi blev enige om at myrerne ikke kan lide varme, så løgene fik lige en tur på panden, og lige så stille gik myrerne sin vej. Med eller uden myrer – det smager nu stadigvæk godt med en salamimad med ristede løg!

4 meninger om “Om myrekryb – og hverdagens mange kontraster…”

  1. hej alle
    glæder mig altid til en interessant og humoristisk ( ikke myrer ), beretning fra jeres nye land. håber bestemt at i stortrives, trods forskellighederne fra urbefolkningen.
    livet går i den daglige trummerum. godt helbred og masser at lave, såvel i mit værksted med renovering af mc og trædrejning. Ingrid har jo alle mulige kreative ting hun laver.
    hun har fået en violin i julegave. det lyder absolut forfærdeligt når hun prøver på at lokke nogle rene toner frem af træuhyret.
    vi har en aftale om at hun øver når jeg er i garagen.
    kh og guds fred og velsignelse herfra Viborg. 🙂

    1. Hej Allan.
      Tak for din hilsen. Det er vist altid godt med lidt humor – hvad enten det gælder træsuhyrer eller myreinvasion:-)
      Hils violinisten.
      Charlotte

  2. Heia.
    Koselig lesning, men vi måtte slå opp på myrer. Forstår at det er maur.
    Du er flink til å formidle “levende”.
    Hilsen fra oss langt nord som har andre natur utfordringer.
    Her har vi snart snørekord og vanskelige kjøreforhold.
    Elgen er blitt nærgående og vandrer rett som det er i hagen.
    Hilsen fra Inger og Steinar.

    1. Takk for det Inger!
      Å, så kjekt med snø:-) Det ville guttene ha likt å få leke med, men det må vist vente litt.
      Vi snakket om elg for noen dager siden her hjemme – de har faktisk en veldig flott måte å takle mye snø på – uten å få forfrysninger i benene. Varmeutveksling i blodåresystemet! Veldig interesant;-)
      Hils Steinar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.