Et nyt kapitel

Eller måske endda en helt ny bog? Jeg ved ikke helt hvad vi skal kalde det, men noget nyt skal der til – når nu det gamle ikke helt gik som vi havde planlagt.

Da vi rejste fra Madagaskar tilbage i marts måned, havde vi heldigvis ingen idé om, hvad vi gik i møde. Vi viste godt, at det ikke var lige om hjørnet, at grænsen til Madagaskar ville åbne igen, men vi håbede vel alle på det tidspunkt, at CoVid-19 var et forbigående fænomen. Nu er vi så blevet klogere. Madagaskar holder fortsat sine grænser lukket, og CoVid-19 er i den grad stadig i live… og måske de fleste af os drømmer om at smide 2020 i glemmebogen.

Hvordan skal jeg få det sagt? Det er svært. Vi ville rigtig gerne have rejst tilbage til Madagaskar. Vi var jo slet ikke færdige med den opgave vi havde taget på os. Familien trivedes og arbejdet gav mening, men Corona er en benspænder – også for os. Så vi måtte træffe en beslutning. Vi udsatte det så længe vi overhovedet kunne, men ventetiden var hård og usikkerheden stor. Det var svært at finde ro, hvordan mon fremtiden ser ud? Vi skrev en opsigelse og lod den ligge lidt igen – er der virkelig ingen anden udvej? Der er grædt mange tårer over den beslutning, men i sidste ende var der ingen vej udenom. Under de nuværende omstændigheder er det den bedste beslutning for os som familie at blive i Danmark. Det er næsten blevet et mantra – og en stor hjælp når nu vi en gang imellem bliver overvældet af savn. Der var ikke andet at gøre.

For ja, vi savner Madagaskar! Vi savner vores hjem, vores venner og kollegaer – og ikke mindst den mission og den opgave vi var rejst ud til. Det gav så god mening! Men nu er vi så her, og det må vi jo så forholde os til. Vores hus på Madagaskar er blevet pakket sammen. Forhåbentlig inden så længe bliver det hele sendt afsted i en container – og en gang i det nye år skulle vi gerne igen kunne sove i egen seng. Børnene glæder sig! Hvornår kommer min politistation spørger Zander? Hvad med min lyserøde cykel spørger Sophia? Tålmodighed er som bekendt en dyd! Det bliver som juleaften at pakke flyttekasser ud igen.

Børnene har for resten taget det hele meget stille og roligt. Hvor gad jeg godt kunne lære noget af dem! Tænk at kunne leve i nuet i sådan en grad? Der er mad på bordet og en seng at sove i. Vi har lånt lidt legesager og hverdagen i dansk børnehave og skole kører sådan nogenlunde på skinner. Hvad mere kan man tænke sig? Selvfølgelig savner de vennerne på Madagaskar, legesagerne og værelset, haven og vejret. Men lige nu har børnene det godt, og trives i alt det danske. Wow, der er mørkt udenfor, siger William en efterårsmorgen. Skal vi cykle i skole med lys på cyklen? Hvornår kommer der egentlig sne? Det er spændende at opdage Danmark på ny sammen med vores børn, der næsten har glemt, hvordan det nu er det her danske liv. Sophia er for eksempel ved at lære, at det ikke er afgørende at vide, hvor lommelygterne befinder sig, når det tordner. Strømmen er faktisk stabil her i Danmark, og lyset forsvinder ikke nødvendigvis når det regner og tordner udenfor. Ungerne er også ved at lære, at der ikke altid er børn udenfor man kan lege med hele dagen lang og at SFO faktisk er ret vigtig når man gerne vil lære danske børn at kende. Mor her er ved at lære, at der er koldt i Danmark – og at strikketøjer stadigvæk er et must når temperaturen falder under de 20 grader. Børnene derimod har svært ved at forstå, at man altså skal have både jakke og sko på, når man cykler i skole sidst i oktober måned. Det er da også så besværligt! udbryder Zander og tramper ud af huset.

Hvad skal der så ske nu? Jeg ved det faktisk ikke. Og dog. Piloten har mange strenge at spille på – og han har allerede fået arbejde som underviser i beredskabet, og mon ikke de kommende førstehjælpskurser og kurser i brandbekæmpelse får et lille tvist hist og pist og bliver krydret lidt med historier fra Madagaskar. Forhåbentlig kommer piloten da også på vingerne igen inden længe, selv om det kan se noget mørkt ud på den front lige nu. Undertegnede arbejder på MAF kontoret i Århus måneden ud, men hvad fremtiden bringer vides ikke endnu.

Pilotfamilien er stadigvæk på vej – denne gang ikke til Madagaskar, men på vej til at lande i alt det nye her i Danmark. Vi er på vej i at bearbejde den sorg det er, at pludselig miste noget vi har haft uendelig kært, vi er på vej i at være taknemlige for den tid vi fik på Madagaskar – og på vej til at acceptere den virkelighed som vi nu står midt i. Det kommer vist til at tage noget tid lige at falde helt til ro.

Tusind tak skal I alle sammen have fordi I har læst med her på bloggen! Tak for alle de mange tanker og ord, bønner, hilsner og opmuntringer I har sendt i vores retning. Det har været en fornøjelse at have jer med på rejsen!

En trofast følger sendte os dette lille vers fra salme 33 i den danske salmebog – og mon ikke disse vise ord fra Grundtvig er en passende afslutning – og en god begyndelse på et nyt kapitel.

”Han som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok herefter, han altid kun det bedste vil og han har almagtskræfter, og han så grundig alting ved, at selv til bunds i kærlighed, ser klart hans forsynsøje.”

Vi er her endnu…

Hvis du altså skulle være i tvivl. Det er godt to måneder siden vi kom til Danmark – og Madagaskars grænse er stadig lukket. Faktisk står folk stadigvæk i kø for at komme ud af landet – altså ikke bogstavelig talt, men der er lister man kan skrive sig på, hvis nu man gerne vil forlade øen… Det er ret vildt, og vi kan ikke andet end at være taknemlig for de billetter vi havde liggende, der gjorde det muligt for os at rejse til Danmark. Selv om vi ikke bryder os om at være strandet i Danmark, så er det i situationen den bedste løsning for os lige nu. Så nu står vi med et ben i hvert land – og ikke mindst med et delt hjerte. I det ene øjeblik nyder vi den danske sommer i fulde drag! Vi går tur på havnen og spiser en is og smager på sæsonens jordbær helt uden at forholde os til paracitter og dårlig mave. Vi holder familiefødselsdag – med behørig afstand og flittig brug af håndsprit, og vi nyder muligheden for at mødes ansigt til ansigt med gamle og nye venner ude i den skønne danske natur. Vi er priviligerede! På den anden side spørge børnene ”hvornår skal vi hjem?” og vi må være dem svar skyldig. Vi ved det faktisk ikke rigtig endnu.

Læs videre “Vi er her endnu…”

Stille før stormen…

Ja, tænk! Det er ikke mere end godt to uger siden jeg sad med tårer i øjnene og lyttede til dronning Margrethes historiske tale til befolkningen. Solen skinnede – jeg så først talen dagen der på – og fuglene sang smukt op mod den blå himmel. CoVid-19 havde fået godt fat i Europa, men Madagaskar lå pænt isoleret i et fjernt lille hjørne af kloden. Mon det ville vare ved?

Det var en underlig oplevelse at følge med på afstand. Danmark og Norge lukkede ned. Isolation var vejen frem. Hverdagen fungerede nogenlunde normalt i Tana, lige bortsæt fra at nyhedsstrømmen blev voldsom – og ret så uhyggelig lige pludselig. Det blev svært ikke at bekymre sig. Vel vidende om at vi ikke kunne gøre noget fra eller til, men hvad nu hvis CoVid-19 kom til Madagaskar?

Læs videre “Stille før stormen…”

Om myrekryb – og hverdagens mange kontraster…

Der bliver hurtig lidt krisestemning når jeg finder ud af, at vores myrefri reol i køkkenet ikke længer er myrefri… regntid betyder af en eller anden grund at hundreder, hvis ikke tusinder af myrer invaderer huset! Særligt køkkenet er hårdt ramt og nu altså også den reol som nænsomt er blevet placeret ovenpå nogle dåser med olie – olien er væk og myrerne har indtaget min mad. Det er ikke første gang det sker. Myrer har det med at finde vej – men helt ærligt! Posen med ristede løg kunne de da godt have ladet være i fred. Salamimadder med ristede løg står højt i kurs – og efterårets gæster var så venlige at medbringe nogle poser fra Danmark, som myrerne altså nu har invaderet! Dårlig stil. Stemningen blev ikke bedre, da jeg på min vej igennem myrerne opdagede at der var en mus, der havde forsynet sig groft af min sidste pakke knækbrød fra Norge…

Læs videre “Om myrekryb – og hverdagens mange kontraster…”

Julecyklon!?

Den sidste uges tid har vi holdt godt øje med et par cykloner, der har været under opsejling oppe nord for Madagaskar. At kigge satellitbilleder af skyformationer er faktisk ret fascinerende! Højt oppefra ser skyerne virkelig flotte ud – og måler man mængden af vand i skyerne kommer der masser af smukke farver på, der spinner rundt som det rene kunstværk. Men på klods hold kan cykloner hurtig blive blodigt alvor. Den ene cyklon gik i sig selv ude øst på et sted. Den anden voksede sig større og støvsugede kæmpe områder for skyer i lang tid. Hvor bliver regnen af spurgte jeg mig selv – og piloten kunne hurtig svare, at cyklonen vokser sig stor på bekostning af skyer og regn i hele landet. Puha, varmen steg til nye højder – og regnen udeblev i lang tid.

Læs videre “Julecyklon!?”

Rørt til tårer…

Det er dagen der på. Og jeg sidder tilbage med virkelig mange indtryk. I går var jeg med på flyvetur – til en mellemstor landsby (Ankavandra) stik vest for Tana, cirka en times flyvning. Vi flyver over bjerge og bakker – ufattelig smukt, men også meget ufremkommeligt terræn. Ankavandra er hvad man må kalde en isoleret landsby. Nærmeste by ligger et par dagsrejser væk; halvanden dag på gå ben plus en dag bag på en lastebil. I tørketiden altså, i regntiden er der ingen vej ud fra Ankavandra. Jo vist, Ankavandra ligger smuk og strategisk placeret ikke langt fra en flod, der giver adgang til både fisk og vand – og isolationen i sig selv er jo egentlig ikke noget problem – men her er ingen læger, som i overhovedet ingen læger. Skulle man være så heldig, som syg, at overleve gå turen og transporten til nærmeste by – uden at blive røvet af kvægtyvene som hærger området, så koster behandlingen astronomiske summer. ”Det er ingen som rejser der hen”, siger patienterne vi taler med. ”Det har vi ikke råd til”.

Læs videre “Rørt til tårer…”

Ferietid!

Solen skinner, fuglene synger og vinden rusker blidt i træerne. Jeg sidder midt i en skov, og det føles som om vinteren har taget en pause. Træerne er vildt flotte – de ligner måske fyrretræer? De er i hvert fald høje, med flotte stammer og lange, grønne nåle i toppen. Det må vist være de flotteste træer i hele Tana! Nu er her jo heller ikke ret mange træer tilbage i byen, men flotte er de nu alligevel. Det skøre er at jeg blot lige skulle følge med Zander til en legeaftale. Sommerferien er lang, og vi holder det franske vedlige ved at besøge legekammerater fra skolen. Det er nu egentlig ret hyggeligt. Efter lidt skriverier frem og tilbage på telefonen nåede vi til ”hvor bor I”? Og så viste det sig at Zanders kammerat bor midt i byen, i en skov, på et hotel!

Læs videre “Ferietid!”

Hvor skal jeg dog starte?!

Tiden flyver afsted! Det er allerede ved at være fem uger siden vi landede tilbage på Madagaskar efter fire uger i nordlige himmelstrøg. Her er det ved at være koldt! Temperaturen indenfor kommer sjældent over de 18 grader. Udenfor ligger vi jævnt på omkring de 5-10 grader om natten og cirka 20 grader om dagen. Sikke hun klager, tænker I jo nok! Men som Kenneth siger, man har ikke oplevet kulde før man har oplevet vinter på Madagaskar! Det er altså en kold fornøjelse at sidde på kontoret når temperaturen snegler sig opad fra de 15 grader. Med utætte døre og vinduer, kold vind og overskyet vejr, så er det en tabt kamp at få temperaturen op over de 18-20 grader indenfor… I det mindste er vi ved at få lukket vores ”vippevinduer” i badeværelset med plexiglas, så vi slipper for træk når vi går i bad. Jeg har altid holdt meget af mine uldne strikketrøjer – de kommer virkelig til sin ret de her dage! For ikke at snakke om vores brændeovn og diverse medbragte radiatorer… Jeg går lige ud en tur siger Kenneth tit – er han heldig finder han nogle lækre varme solstråler og lidt le, og så går det hele jo nok alligevel!

Læs videre “Hvor skal jeg dog starte?!”

Intet nyt er godt nyt!

Der er travlhed at spore – og jeg vælger at tage det som et udtryk for at vi virkelig er ved at lande. Vi hører hjemme her på Madagaskar nu, og derfor er det helt ok at jeg ikke lige altid finder tid til at opdatere bloggen. Men bare rolig – I er ikke glemt – jeg skal nok blive ved med at skrive og fortælle, hvordan det står til her i de sydlige himmelstrøg.

Læs videre “Intet nyt er godt nyt!”

Godt nytår!

Eller er det ved at være for sent med sådan en nytårshilsen? Det er som om nytår ligger ret lang tilbage i tid. 2019 er allerede godt i gang. Vi nærmer os årsdagen for flyttekaos – godt at det er et tilbagelagt kapitel! For et år siden var vi ved at pakke vores liv ned i kasser. Mange beslutninger blev taget – hvad skal med? Hvad skal ud og hvad skal vi gemme til senere? Jeg har tænkt mange gange siden, hvorfor i al verden tog vi ikke det med? Det var svært at sætte sig ind i hvad, som ventet på Madagaskar. Vi er blevet meget klogere på lige akkurat det, det sidste års tid.

Læs videre “Godt nytår!”