Vi er på vej!

Men det tager altså lidt tid endnu. Mura, mura – tag det bare roligt. Vi skal nok nå i mål. Men nogle gange er vejen lang. Mindes da også tydeligt at vi syntes vejen frem mod udsendelse var virkelig lang. Vi ville gerne afsted – nu! Men et skridt ad gangen viser sig som regel at være det bedste. Forberedelser er godt – også selv om det nogle gange tager lang tid.

Vi er stadigvæk på vej, så derfor har jeg ikke ændret titlen på bloggen endnu. Forslag til nyt navn er velkomne, men mon ikke vi altid vil være på vej med et eller andet i vore liv? Måske lidt filosofisk det her. Jeg skal prøve at forklare nærmere.

Læs videre “Vi er på vej!”

That´s mine!

Hov, hvor kom det fra? Den lille og meget bestemte frøken hiver fat i duplo bilen og gentager: that´s mine! Joel er på besøg, og lige pludselig skal de engelske gloser prøves af – vigtige gloser når man nu stadig er to år. Vi får lige lavet en hurtig forhandling – uddelt nogle flere duplo biler, og så leges der videre. Snart udbreder latteren sig igen, og flere engelske gloser dukker op til overfladen. Hun har ellers ikke sagt så meget, den lille pige. Altså andet end på dansk. Hun kigger nøje efter og lytter gerne, men de udenlandske gloser har ladet vente på sig. Og så pludselig dukker de op. Hun forstår hvad, der bliver sagt. Ingen tvivl om det. Hun kan endda finde på at svare helt relevant på dansk, når hun får stillet et spørgsmål på fransk – og hun sorterer fint i hvem, der taler hvilket sprog. Det er ret fantastisk, hvad sådan en lille hjerne kan kapere. Og det er nu egentligt også heldig nok, nu når børnehave pludselig foregår på fransk. Hvad gør du når du skal på toilet i børnehaven, spørger en lidt bekymret mor… ingen grund til bekymring. Vigtige gloser bliver indøvet med lynets hast – pi,pi og ka,ka – det er da til at forstå!

Vi bliver nogle gange spurgt om vi føler os trygge midt i vores nye tilværelse. Det har jeg brugt noget tid på at tænke over. Jeg er endda gået så langt at jeg har fundet frem til Den Danske Ordbog – hvad betyder ”tryg” egentlig?

Læs videre “That´s mine!”

Ferie #madagaskarstyle – 2

Efter nogle dage med badning og strandliv fik vi lyst til at se os lidt omkring. Hotellet tilbyder forskellige aktiviteter. Afsted med os, tænkte vi. Bådtur og zebu kørsel, det er da vist lige sagen. Afgang 07.30. Vi møder op – øhm. Beklager. I må lige vente lidt… Vores guide har desværre ikke fået besked om vores tur. ”Mora, mora” – ferie #madagaskarstyle kræver nogle gange lidt tålmodighed og fleksibilitet.

Læs videre “Ferie #madagaskarstyle – 2”

Ferie #madagaskarstyle – 1

Hvad siger du til 14 dages ferie – i Mahajanga? Skrev Kenneth en dag på messenger. Jeg var træt og var blevet forkølet oven på en af de rigtig hårde uger alene med børnene – så jeg var ikke så svær at overtale. Lad os køre i morgen, svarede jeg og gik i gang med at finde et passende hotel.

Læs videre “Ferie #madagaskarstyle – 1”

Det gør ondt i maven…

… når Zander græder sig i søvn og savner børnehaven i Danmark. ”Jeg har ingen venner” siger han, hvilket vi heldigvis hurtig kan blive enige om, at det passer jo slet ikke. Zander har mange venner – både i Danmark og her på Madagaskar. Lige nu er her bare ret stille – mange af vennerne her på øen er taget på ferie, skolen holder lukket – og så er der altså meget at savne. Efter blot en uges skoleferie savner både William og Zander deres skolekammerater i den franske skole, hvilket jo helt ærligt er skønt at høre! Savn kan også gøre noget godt. Vi finder ud af hvem og hvad, der betyder noget for os – og så har vi noget at se frem til.

Læs videre “Det gør ondt i maven…”

”Jeg savner Thea, Mette og Jessie…”

… siger Sophia næsten dagligt. Heldigvis som regel med et smil på læben. Hun har et ark med billeder fra børnehaven i Danmark som hun kigger på, og hun taler tit og ofte om sin elskede børnehave. Hun er klart den af os, der taler mest om venner og familie fra Danmark og Norge. Der er dage, hvor jeg tænker – holder hun dog snart ikke op! Men måske er det godt nok, at der i det mindste er en af os, der kan finde ud af at sætte ord på det savn vi alle sammen oplever. For selvfølgelig er der nogen og noget vi savner alle sammen.

Læs videre “”Jeg savner Thea, Mette og Jessie…””

På vingerne!

Klokken er 04.00 – alt er stille, og der er fuldstændig mørkt udenfor. Bip, bip, bip – vækkeuret ringer. Ikke tid til at snooze vækkeuret i dag. Piloten står op, fruen vender sig i sengen og beder til at børnene ikke vågner…

Morgenmaden indtages i stilhed. En lang dag venter – flyet skulle gerne lette ved solopgang for at nå i mål med dagens flyvning inden solen går ned igen. Det er spændende. Første lange flyvning – helt ned til den sydlige ende af øen. En ngo´er skal ud til en lille landsby og tjekke et hospital ud og undersøge muligheder for udvikling og samarbejde. Madpakken pakkes ned i tasken – og så bærer det afsted på scooter de få kilometer der er ud til lufthavnen. Fruen indser taknemligt, at børnene stadig sover – og at det er pilotens første flyvetur alene her på øen. Det er som om en lang rejse er ved at være slut – men på den anden side, så er den først lige ved at begynde.

Læs videre “På vingerne!”

En hjælpende hånd!

Eller mange burde jeg måske skrive – for det er, hvad vi oplever lige nu. Hver eneste dag. Det kan godt mærkes lidt underligt, men også ret fantastisk. Vi rejste til Madagaskar for at gøre en forskel – for at give en hjælpende hånd til en ret så fattig befolkning, der på mange måder lever under rigtig svære vilkår. Efter godt to måneder må vi konstatere, at indtil videre har de mange hjælpende hænder været rettet mod os – som for eksempel da visumpapirerne skulle kæmpes igennem systemet, da vores container ankom og skulle igennem tolden, da Kenneth skulle købe scooter eller når nu vores hushjælp skulle have sygesikring og pensionspapirer i orden.

Læs videre “En hjælpende hånd!”

Der er magt i de foldede hænder…

Sådan begynder en af de smukkeste salmer jeg kender. Jeg mindes stadig kirkens pianist og solist fremføre den, da jeg som barn fulgte med i kirke. Jeg fik gåsehud på armene. Det var noget helt særligt. Sangen og tonerne har fulgt mig lige siden, og de følger med endnu. Når vi når til aftenen og opvasken venter er det nu rart at have noget at give sig til – andet end at vaske op altså. Hænderne bliver måske ikke foldet, men jeg synger gerne den sang og sender nogle tanker og ord op til Gud.
Der er uendeligt meget at være taknemlig for. Det vil jeg også gerne huske at få med – ofte kommer bøn jo bare ind i billedet når vi har brug for lidt ekstra hjælp, når det hele brænder på. Sådan kan jeg også godt have det. Hvem vil ikke henvende sig til Gud siddende i en synkende skude eller et styrtende fly? Selv den mest overbeviste ateist kan vel samle tro nok eller i det mindste lidt tvivl sammen til en lille bøn i sådanne tilfælde.

Læs videre “Der er magt i de foldede hænder…”

Skovens dybe stille ro

…fandt vi tre timers kørsel fra Antananarivo (Tana). Vi sad fast i massiv trafikprop fredag eftermiddag. Måske var det en skør idé at tage på udflugt blot fire uger efter ankomst, men vi havde brug for lidt luft – så bilen blev pakket og humøret var højt. Klar for nye eventyr!

”Hvornår er vi der?” kom hurtig på banen. Vi kom ingen vegne. ”Jeg skal kaste op!” Posen var klar. Det er efterhånden rutine. Lidt cola og kigs, så kører vi igen. Trafikken blev efterhånden mindre massiv. Rismarkerne og bjergene tog overhånd. Den friske luft gjorde godt.

Læs videre “Skovens dybe stille ro”