Vi er her endnu…

Hvis du altså skulle være i tvivl. Det er godt to måneder siden vi kom til Danmark – og Madagaskars grænse er stadig lukket. Faktisk står folk stadigvæk i kø for at komme ud af landet – altså ikke bogstavelig talt, men der er lister man kan skrive sig på, hvis nu man gerne vil forlade øen… Det er ret vildt, og vi kan ikke andet end at være taknemlig for de billetter vi havde liggende, der gjorde det muligt for os at rejse til Danmark. Selv om vi ikke bryder os om at være strandet i Danmark, så er det i situationen den bedste løsning for os lige nu. Så nu står vi med et ben i hvert land – og ikke mindst med et delt hjerte. I det ene øjeblik nyder vi den danske sommer i fulde drag! Vi går tur på havnen og spiser en is og smager på sæsonens jordbær helt uden at forholde os til paracitter og dårlig mave. Vi holder familiefødselsdag – med behørig afstand og flittig brug af håndsprit, og vi nyder muligheden for at mødes ansigt til ansigt med gamle og nye venner ude i den skønne danske natur. Vi er priviligerede! På den anden side spørge børnene ”hvornår skal vi hjem?” og vi må være dem svar skyldig. Vi ved det faktisk ikke rigtig endnu.

Læs videre “Vi er her endnu…”

Stille før stormen…

Ja, tænk! Det er ikke mere end godt to uger siden jeg sad med tårer i øjnene og lyttede til dronning Margrethes historiske tale til befolkningen. Solen skinnede – jeg så først talen dagen der på – og fuglene sang smukt op mod den blå himmel. CoVid-19 havde fået godt fat i Europa, men Madagaskar lå pænt isoleret i et fjernt lille hjørne af kloden. Mon det ville vare ved?

Det var en underlig oplevelse at følge med på afstand. Danmark og Norge lukkede ned. Isolation var vejen frem. Hverdagen fungerede nogenlunde normalt i Tana, lige bortsæt fra at nyhedsstrømmen blev voldsom – og ret så uhyggelig lige pludselig. Det blev svært ikke at bekymre sig. Vel vidende om at vi ikke kunne gøre noget fra eller til, men hvad nu hvis CoVid-19 kom til Madagaskar?

Læs videre “Stille før stormen…”