Julecyklon!?

Den sidste uges tid har vi holdt godt øje med et par cykloner, der har været under opsejling oppe nord for Madagaskar. At kigge satellitbilleder af skyformationer er faktisk ret fascinerende! Højt oppefra ser skyerne virkelig flotte ud – og måler man mængden af vand i skyerne kommer der masser af smukke farver på, der spinner rundt som det rene kunstværk. Men på klods hold kan cykloner hurtig blive blodigt alvor. Den ene cyklon gik i sig selv ude øst på et sted. Den anden voksede sig større og støvsugede kæmpe områder for skyer i lang tid. Hvor bliver regnen af spurgte jeg mig selv – og piloten kunne hurtig svare, at cyklonen vokser sig stor på bekostning af skyer og regn i hele landet. Puha, varmen steg til nye højder – og regnen udeblev i lang tid.

Læs videre “Julecyklon!?”

Rørt til tårer…

Det er dagen der på. Og jeg sidder tilbage med virkelig mange indtryk. I går var jeg med på flyvetur – til en mellemstor landsby (Ankavandra) stik vest for Tana, cirka en times flyvning. Vi flyver over bjerge og bakker – ufattelig smukt, men også meget ufremkommeligt terræn. Ankavandra er hvad man må kalde en isoleret landsby. Nærmeste by ligger et par dagsrejser væk; halvanden dag på gå ben plus en dag bag på en lastebil. I tørketiden altså, i regntiden er der ingen vej ud fra Ankavandra. Jo vist, Ankavandra ligger smuk og strategisk placeret ikke langt fra en flod, der giver adgang til både fisk og vand – og isolationen i sig selv er jo egentlig ikke noget problem – men her er ingen læger, som i overhovedet ingen læger. Skulle man være så heldig, som syg, at overleve gå turen og transporten til nærmeste by – uden at blive røvet af kvægtyvene som hærger området, så koster behandlingen astronomiske summer. ”Det er ingen som rejser der hen”, siger patienterne vi taler med. ”Det har vi ikke råd til”.

Læs videre “Rørt til tårer…”

Hvor skal jeg dog starte?!

Tiden flyver afsted! Det er allerede ved at være fem uger siden vi landede tilbage på Madagaskar efter fire uger i nordlige himmelstrøg. Her er det ved at være koldt! Temperaturen indenfor kommer sjældent over de 18 grader. Udenfor ligger vi jævnt på omkring de 5-10 grader om natten og cirka 20 grader om dagen. Sikke hun klager, tænker I jo nok! Men som Kenneth siger, man har ikke oplevet kulde før man har oplevet vinter på Madagaskar! Det er altså en kold fornøjelse at sidde på kontoret når temperaturen snegler sig opad fra de 15 grader. Med utætte døre og vinduer, kold vind og overskyet vejr, så er det en tabt kamp at få temperaturen op over de 18-20 grader indenfor… I det mindste er vi ved at få lukket vores ”vippevinduer” i badeværelset med plexiglas, så vi slipper for træk når vi går i bad. Jeg har altid holdt meget af mine uldne strikketrøjer – de kommer virkelig til sin ret de her dage! For ikke at snakke om vores brændeovn og diverse medbragte radiatorer… Jeg går lige ud en tur siger Kenneth tit – er han heldig finder han nogle lækre varme solstråler og lidt le, og så går det hele jo nok alligevel!

Læs videre “Hvor skal jeg dog starte?!”

Intet nyt er godt nyt!

Der er travlhed at spore – og jeg vælger at tage det som et udtryk for at vi virkelig er ved at lande. Vi hører hjemme her på Madagaskar nu, og derfor er det helt ok at jeg ikke lige altid finder tid til at opdatere bloggen. Men bare rolig – I er ikke glemt – jeg skal nok blive ved med at skrive og fortælle, hvordan det står til her i de sydlige himmelstrøg.

Læs videre “Intet nyt er godt nyt!”

Godt nytår!

Eller er det ved at være for sent med sådan en nytårshilsen? Det er som om nytår ligger ret lang tilbage i tid. 2019 er allerede godt i gang. Vi nærmer os årsdagen for flyttekaos – godt at det er et tilbagelagt kapitel! For et år siden var vi ved at pakke vores liv ned i kasser. Mange beslutninger blev taget – hvad skal med? Hvad skal ud og hvad skal vi gemme til senere? Jeg har tænkt mange gange siden, hvorfor i al verden tog vi ikke det med? Det var svært at sætte sig ind i hvad, som ventet på Madagaskar. Vi er blevet meget klogere på lige akkurat det, det sidste års tid.

Læs videre “Godt nytår!”

Lys i mørke!

I skrivende stund åbnes himmelens sluser over bliktaget – og regnen gør, hvad den kan for at overdøve julemusikken som ellers spreder hygge og aftenstemning efter puttetid. Børnene sover, og jeg er alene hjemme. Må ærligt indrømme, at jeg beder en stille bøn om, at strømmen for en gangs skyld ikke forsvinder i aften, men jeg kan godt komme til at tvivle lidt på lige netop det. Strømafbrydelser er blevet en daglig rutine – pandelampen hænger klar om halsen…

Læs videre “Lys i mørke!”

That´s mine!

Hov, hvor kom det fra? Den lille og meget bestemte frøken hiver fat i duplo bilen og gentager: that´s mine! Joel er på besøg, og lige pludselig skal de engelske gloser prøves af – vigtige gloser når man nu stadig er to år. Vi får lige lavet en hurtig forhandling – uddelt nogle flere duplo biler, og så leges der videre. Snart udbreder latteren sig igen, og flere engelske gloser dukker op til overfladen. Hun har ellers ikke sagt så meget, den lille pige. Altså andet end på dansk. Hun kigger nøje efter og lytter gerne, men de udenlandske gloser har ladet vente på sig. Og så pludselig dukker de op. Hun forstår hvad, der bliver sagt. Ingen tvivl om det. Hun kan endda finde på at svare helt relevant på dansk, når hun får stillet et spørgsmål på fransk – og hun sorterer fint i hvem, der taler hvilket sprog. Det er ret fantastisk, hvad sådan en lille hjerne kan kapere. Og det er nu egentligt også heldig nok, nu når børnehave pludselig foregår på fransk. Hvad gør du når du skal på toilet i børnehaven, spørger en lidt bekymret mor… ingen grund til bekymring. Vigtige gloser bliver indøvet med lynets hast – pi,pi og ka,ka – det er da til at forstå!

Vi bliver nogle gange spurgt om vi føler os trygge midt i vores nye tilværelse. Det har jeg brugt noget tid på at tænke over. Jeg er endda gået så langt at jeg har fundet frem til Den Danske Ordbog – hvad betyder ”tryg” egentlig?

Læs videre “That´s mine!”

På vingerne!

Klokken er 04.00 – alt er stille, og der er fuldstændig mørkt udenfor. Bip, bip, bip – vækkeuret ringer. Ikke tid til at snooze vækkeuret i dag. Piloten står op, fruen vender sig i sengen og beder til at børnene ikke vågner…

Morgenmaden indtages i stilhed. En lang dag venter – flyet skulle gerne lette ved solopgang for at nå i mål med dagens flyvning inden solen går ned igen. Det er spændende. Første lange flyvning – helt ned til den sydlige ende af øen. En ngo´er skal ud til en lille landsby og tjekke et hospital ud og undersøge muligheder for udvikling og samarbejde. Madpakken pakkes ned i tasken – og så bærer det afsted på scooter de få kilometer der er ud til lufthavnen. Fruen indser taknemligt, at børnene stadig sover – og at det er pilotens første flyvetur alene her på øen. Det er som om en lang rejse er ved at være slut – men på den anden side, så er den først lige ved at begynde.

Læs videre “På vingerne!”

En hjælpende hånd!

Eller mange burde jeg måske skrive – for det er, hvad vi oplever lige nu. Hver eneste dag. Det kan godt mærkes lidt underligt, men også ret fantastisk. Vi rejste til Madagaskar for at gøre en forskel – for at give en hjælpende hånd til en ret så fattig befolkning, der på mange måder lever under rigtig svære vilkår. Efter godt to måneder må vi konstatere, at indtil videre har de mange hjælpende hænder været rettet mod os – som for eksempel da visumpapirerne skulle kæmpes igennem systemet, da vores container ankom og skulle igennem tolden, da Kenneth skulle købe scooter eller når nu vores hushjælp skulle have sygesikring og pensionspapirer i orden.

Læs videre “En hjælpende hånd!”

Skovens dybe stille ro

…fandt vi tre timers kørsel fra Antananarivo (Tana). Vi sad fast i massiv trafikprop fredag eftermiddag. Måske var det en skør idé at tage på udflugt blot fire uger efter ankomst, men vi havde brug for lidt luft – så bilen blev pakket og humøret var højt. Klar for nye eventyr!

”Hvornår er vi der?” kom hurtig på banen. Vi kom ingen vegne. ”Jeg skal kaste op!” Posen var klar. Det er efterhånden rutine. Lidt cola og kigs, så kører vi igen. Trafikken blev efterhånden mindre massiv. Rismarkerne og bjergene tog overhånd. Den friske luft gjorde godt.

Læs videre “Skovens dybe stille ro”